Sikkerhedsnettet i vores velfærdssamfund er fyldt med store huller, som socialt udsatte mennesker ofte falder igennem. Sådan lyder det fra Rådet for Socialt Udsatte i oplægget Forandringskraft, der bliver offentliggjort på en konference mandag.
- Fortællingen om, at Danmark har et fintmasket sikkerhedsnet, som er klar til at gribe os, hvis vi ender i en social udsat position, hænger ikke altid sammen med virkeligheden. Sikkerhedsnettet er dér, men maskerne er blevet så store, at de ikke altid griber dem, der har allermest brug for det, siger Vibe Klarup, formand i Rådet for Socialt Udsatte.
De mangeårige og uløste problemer på socialområdet udstiller ifølge Rådet lidt af et paradoks i den danske velfærdsstat.
- Hvis en kvinde har symptomer på kræft, har vi som samfund besluttet, at hun automatisk kommer ind i en højtspecialiseret kræftpakkeplan med krav om overholdelse af strenge tidsfrister, men hvis samme kvinde viser symptomer på social udsathed kan hun vente længe på den rette hjælp.
Med oplægget Forandringskraft opfordrer Rådet for Socialt Udsatte til, at vi stiller samme krav og forventninger til socialområdet, som vi gør til forløb i kræftbehandling.
Løber panden mod muren
Som en af hovedårsagerne for velfærdsstatens problemer peger Rådet for Socialt Udsatte i oplægget på, at socialområdet gennem årtier har symptombehandlet fremfor at gøre noget ved årsagerne bag de sociale problemer.
- Vi hører ofte, at vi skal måle velfærdssamfundet på, hvordan vi behandler de svageste, og her må vi bare konstatere, at vi ikke har været gode nok til at forbedre vilkårene for mennesker i social udsathed. Antallet af hjemløse er steget med 30 procent siden 2009, antallet af fattige er mere end fordoblet siden årtusindskiftet og socialt udsatte dør i gennemsnit 19 år tidligere end andre, siger Vibe Klarup.
Fejlen ligger ikke i, at vi ikke har forsøgt, lyder det videre fra formanden:
- Fejlen ligger i, at vi har haft et forkert fokus, hvor vi har haft en tendens til at behandle sociale problemer som individets problemer, hvor årsagerne eksempelvis reduceres til én dårlig opvækst eller ét misbrugsproblem. Men de skal altså ses i sammenhæng med nogle strukturer i samfundet, der stiller nogle af os i mere udsatte positioner end andre.
Den ensidige fokusering på det personlige ansvar er således en barriere, Rådet for Socialt Udsatte vil have nedbrudt. En anden barriere er den overdrevne fokusering på at inddele socialt udsatte mennesker i målgrupper.
- En individualiseret og målgruppefokuseret tilgang fokuserer behandlingen på symptomer, og på det, der gik galt i et menneskes liv. Det skygger for det bagvedliggende. At psykiske lidelse kan være årsag til stofbrug eller hjemløshed. Eller at stofforbrug kan være årsag til prostitution og kriminalitet, siger Vibe Klarup.
Den måde at tænke og behandle socialt udsathed på afføder også en uhensigtsmæssig siloopdeling, som modarbejder det nødvendige samarbejde mellem det offentliges systemer, fagfolk og borgerne.
- Siloopdelingen holder mennesker adskilt og pådutte socialt udsatte unødvendigt meget bureaukrati og alt for mange sagsbehandlere.
De fire forudsætninger
En vellykket socialpolitik kommer ikke uden om at skulle nedbryde disse barrierer, og derfor har Rådet For Socialt Udsatte udpeget fire grundlæggende forudsætninger, som kan bane vejen for social forandring.
- Rådets konklusion er, at der ikke mangler gode hensigter på socialområdet, men at vejen fra hensigt til handling er snørklet og fuld af bump. Resultatet er, at vi ofte ikke når i mål med at inkludere mennesker i social udsathed i samfundet og give dem et bedre liv. Derfor mener vi, at der er behov for forandringskraft, der gør gode intentioner til reelle forandringer, siger Vibe Klarup.
Rådets fire forudsætninger for social forandring er:
- At vi gør gode intentioner til reelle handlinger, baseret på tværgående samarbejder og konkrete mål om at hjælpe samfundets dårligst stillede.
- At vi ikke pålægger mennesker skylden for deres sociale udsathed, og gør det til et socialpolitisk mål at forstå de samfundsstrukturer, der er med til at skabe de komplekse problematikker, som fører mennesker ud i social udsathed.
- At vi dropper kassetænkningen. Det er ikke mennesker i social udsathed, der skal tilpasse sig systemets behov, det er systemet, der skal tage afsæt i individets behov.
- At vi i socialpolitikkens udformning har mennesker i social udsathed med inde ved bordet. Deltagelse fra dem det hele handler om, er afgørende for vores viden om social udsathed, og for at de socialt udsatte føler sig anerkendt som ligeværdige borgere i demokratiet.
Yderligere oplysninger:
Formand Vibe Klarup: 26 12 18 32